HISTORIEN OM LLOYD ARABELLA
EN HELT SÆRLIG BIL
Dette er historien om en bil.
Og ikke bare en tilfældig 4-hjulet blikspand… nej, en helt særlig bil, med en helt særlig historie og sjæl.
Der findes mennesker der ikke mener at en bil kan have sjæl – de ser den blot som en praktisk genstand, der kan fragte dem fra A til B. Nogle ser bilen som et statussymbol, der skal udstille deres position på samfundets store “se-hvor-godt-det-går-mig-barometer” og bliver ofte indkøbt uden større overvejelser end, at den skal være dyrere end naboens.
Og så er der mennesker der elsker deres biler. Nogle fordi de store hjul og endnu større bas-enheder kompenserer for manglen på runde former på ejerens første og eneste skolekæreste, og andre for bilens evne til gang på gang at flytte familie og Ikea-møbler gennem sne og slud uden at kny. Nogle fordi de 8 buldrende cylindre spiller deres absolutte yndlings-musik, hver gang der er råd til at fodre dem, og andre fordi bilens svingglade undervogn minder dem om sidste track-day på Padborg Park. Årsagerne til at folk elsker deres biler, kan være lige så forskellige som de køremaskiner det drejer sig om – eller de mennesker som udøver passionen. Men én ting har disse biltosser tilfælles. De opfatter bilen som mere end en ting. Snarere som en levende organisme med nerve og sjæl – som et familiemedlem, der skal passes og plejes og behandles med respekt.
Jeg elsker biler! – altså RIGTIGE BILER
Jeg tilhører bestemt den sidste gruppe – bilelskerne – og det er jeg stolt af. Jeg elsker biler! – altså RIGTIGE BILER – for der er bestemt også modeller som jeg ikke bryder mig om.
Og det er en af de ting der gør det så herligt at være bilentusiast. Vi har ikke nødvendigvis samme smag, så det kan medføre heftige diskussioner, at lufte sin holdning til de firhjulede blandt nørder. For ud over valget af iphone – ægte eller Android – er der næppe noget der kan bringe sindene mere i kog, end holdningen til forskellige bilmærker.
Jeg kommer ud af en bil-gal familie og er opdraget til at elske visse mærker og hade andre, og selv om jeg vil indrømme, at noget af det har smittet af, så opfatter jeg mig selv, som en bilelsker med en bred smag. Det er lidt ligesom med musik. Jeg har aldrig været den der kæmpe-fan af ét bestemt band – den som foregiver at elske alt hvad de laver, også selvom det er det rene crap… Jeg forholder mig hellere til det enkelte nummer, og elsker det uanset hvem musikerne er, hvis bare jeg synes det lyder godt. Og på samme måde har jeg det med biler. Alle mærker laver dårlige modeller – nogle flere end andre – og for de fleste fabrikker lykkes det en gang imellem at lave noget virkeligt godt.
Så jeg har en bred smag med biler, men vigtigst af alt, så respekter jeg andre folks valg. Og i særdeleshed når jeg møder andre entusiaster, som elsker deres valg – som har et tæt forhold til deres køretøj og behandler det med respekt og kærlighed. Også selvom jeg ikke kunne drømme om at lave samme valg, for hvis man lytter efter, så er det faktisk ekstremt inspirerende at høre, hvordan forskellige biler, hver især, kan være det helt rigtige valg for den enkelte.
men der er én bil der slår dem alle – Arabella’en!
Jeg har selv haft et tæt forhold til alle mine biler, for de har alle givet utallige oplevelser som jeg ikke ville være foruden – og så kan de fortælle historier. RIGTIGE BILER kan nemlig fortælle nogle fantastiske historier – om en svunden og ofte savnet tid – om ejerne og de mennesker de har fragtet rundt – og om teknologiske landvendinger, som efter en årrække enten bliver taget for givet eller helt er opgivet igen.
Den slags biler elsker jeg – men der er én bil der slår dem alle – Arabella’en!
Og hvorfor gør den så det?
Det var min første bil, og samtidig den første bil jeg nogensinde blev transporteret i – men det er ikke derfor…
Den er meget sjælden og samtidig 100% original – men det er ikke derfor…
Den vækker opsigt overalt og spreder flere smil, tilråb og thumbs-up end en moderne sportsvogn – men det er ikke derfor…
Den var teknologisk set årevis forud for sin tid, men huskes alligevel mest for sine få fejl – men det er heller ikke derfor…
Bilens udvikling og fabrikkens efterfølgende konkurs, er tysk industri-historie når den er allerbedst – og værst – men det er heller ikke derfor…
Alt sammen er gode historier, som på de kommende sider vil blive dækket med omhu og entusiasme, men den virkelige grund til, at denne bil er så vigtig for mig, er at den har tilhørt en helt speciel person. Ikke en kendt, kongelig eller død legende, så den kommer nok aldrig til at koste millioner. Men det er også lige meget, for den er alligevel ikke til salg. Bilen har nemlig tilhørt den mest betydningsfulde mand i mit liv – min far – og i dag tilhører den en endnu vigtigere person – min ældste søn.
Så historien om den bil som har fragtet mig og min familie sikkert og stilfuldt rund i ind- og udland gennem mere end 50 år, er også historien om min far!
Velkommen til historien om en bil.